Selskaber > Scanola

Scanola

Image: /images/Billeder/Scanola-logo---nyt.jpg?0.16874165822267362

Protein- og Oliefabrikken Scanola A/S er ideelt beliggende på Østhavnen i Århus med egen kajplads, hvorfra råvarer og færdige produkter modtages eller afsendes med lastbil eller skib. Scanolas produktionsanlæg er udformet og konstrueret med henblik på den mest skånsomme behandling af frøene. Produktionsprocessen foregår helt uden brug af opløsningsmidler og vand og varme genbruges i stort omfang.

Rapsoliens sammensætning er meget tæt på det ideelle. Blandt alle vegetabilske olier har rapsolie det laveste indhold af de uønskede, mættede fedtsyrer. Dobbeltlave rapskager fra Scanola er et ernæringsrigtigt og økonomisk godt foderprotein til kvæg. Det meget lave indhold af glucosinolater gør Scanola rapskager anvendelige i større mængder end andre rapsprodukter. Den fedtrige rapskage har samtidig en meget høj biologisk værdi på grund af en velafbalanceret aminosyresammensætning. Den naturlige fedt frigøres kun langsomt i vommen på drøvtyggere og giver hermed mulighed for et større fedtindhold i foderrationen uden negativ påvirkning af den biologiske omsætning i vommen.

Afdelingen administrerer også den daglige handel og håndtering af foderfedt for selskabet Scanfedt og varetager ligeledes indkøb af frø, salg af rapskager og rapsolie for Scanola.

Scanola har investeret i et anlæg til at producere neutraliseret olie til biodiesel. Den øgede interesse for udvikling og investering i biobrændsel i vore nabolande er meget værdifuld for Scanola.                                                                                              I 2006 indgik virksomheden således en 5-årig aftale omkring levering af neutraliseret rapsolie til den svenske virksomhed Perstorp AB.                                                                                                                                                               

DLA Agro Gruppens øgede internationale engagement og den øgede forsyningssikkerhed for rapsfrø giver sammen med langtidskontrakterne vedr. neutraliseret olie et mere stabilt økonomisk grundlag for virksomheden i de kommende år.

Scanola ejes af en gruppe virksomheder i DLA Agro gruppen, samt DLF Trifolium.
 

DLA Agro A.m.b.A.  •  Centerhavnsvej 13  •  DK-7000 Fredericia  •  tlf. +45 79 21 21 21